Om Aarhus Maskinmester Klub

Forside fra første kassebog

Formålsparagraffen lyder:
“Klubbens formål er at formidle kontakt mellem Maskinmestrene i Århus Kreds ved at arrangere møder og festlige sammenkomster, samt arbejde for forbedre faglige og arbejdsmæssige vilkår for Maskinmestrene”
Vi forsøger stadig at leve op til formålet, til trods for at det ikke er så ofte mere, at vi skal kæmpe for “faglige og arbejdsmæssige vilkår”. Vi tager gerne kampen hvis nogen har brug for Klubben hjælp.

1. side i kassebogen fra 1937

Klubben har siden 2020 forsøgt at arrangere mellem 8 og 12 arrangementer pr. år, således at der sidst på året (3. kvartal) vil blive udsendt oversigt hvilke arrangementer der planlægges i det følgende år.

Vi forsøger at blande arrangementerne, så der lidt for enhver smag. Klub aften forsøger vi at afholde flere gange om året, men med forskellige emner. Klubben arrangere også forskellige ting sammen med Aarhus Kreds. Hvor klubben nok har lidt mere fokus på det sociale, har Kredsen måske lidt mere fokus på det faglige.

 

 

Midt i tredivernes depressionsperiode fik en gruppe Maskinmestre i Århus en god idé:
“Man ville oprette en klub”
Formålet var at højne standsfølelsen, dygtiggøre sig og lære hinanden bedre at kende.
Ideen viste sig at være levedygtig, så den klub, der blev resultatet af initiativet, har nu eksisteret siden 1936!

Klubbens vedtægter fra 1974

 

Siden den første bestyrelse, der bestod af Harald Hansen, Peter Jensen, G. Schrøder Nielsen, Ernst Winterberg og A. Rasmussen, har der efterhånden været mange forskellige i bestyrelsen i gennem tiderne.

Idag består bestyrelsen af Hans Ø. Andersen, Henrik Gregersen, Anders Jensen, Anders Skorstensgaard, Ivan Höeche og Jens Chr. Sahl.

Klubbens arrangementer i 2020 (med forbehold for Corona)