2024 Maskinrummet Skagen

Bustur til Maskinrummet Skagen

Aarhus Maskinmester Klub inviterer medlemmerne til spændende tur til Skagen, hvor vi skal besøge det forholdsvis nye museum Maskinrummet og Skagen bryghus.

Vi har lejet bus og fylder den godt med øl og vand, og nyder rundstykker og kaffe på turen nordpå.

Maskinrummet der åbnede i 2021, består af over 500 motorer der alle har været anvendt til forskellige formål i søfart, landbrug og industri.

Der er samlet flere end 180 forskellige motorfabrikker fra forskellige lokaliteter, primært fra Skandinavien, men også fra udlandet – også afhentet fra udlandet: Holland, Tyskland, England, Østrig osv.

Man vil derudover også kunne opleve en kæmpe samling af veteran køretøjer, over 1500 maritime- og landbrugs effekter, over 50 model- og 300 flaskeskibe.

I starten af januar 2022 begyndte Maskinrummet at opbygge Jegindø-elværket i det gamle værksted, bestående af 4 motorer; 2 BUKH fra 1930, 1 B&W og 1 Frichs fra ca. 1950.

…. Så der er nok at se på.

Efterfølgende vil der være frokost på Skagen Bryghuset, hvor der er mulighed for at smage flere af deres bryg.

Vi forventes at være tilbage i Aarhus omkring senest kl.18:30

Tid og sted

Mødessted: Musikhuset Aarhus

Lørdag d. 25. maj 2024

 

Kl. 07:00 Afgang fra Musikhuset Aarhus

Kl. 10:00 Rundvisning Maskinrummet, Jollevej 4, 9990 Skagen

Kl. 13:00 Frokost Skagen bryghus

Kl. 15:00 Afgang Skagen

Kl. 18:00 Ankomst Musikhuset Aarhus

 

Undervejs til Skagen vil klubben give lidt morgenmad/kaffe i bussen. Der vil være fri øl/vand under hele turen.

 

Pris og Tilmelding:

kr.150,- incl. Transport, morgenmad, frokost, øl/vand og entre.

Tilmelding senest d. 01. maj 2024 til: aarhus@maskinmesterklub.dk

Bemærk der vil være begrænsede pladser, så det er først mølle. Indbetaling skal først ske NÅR du har modtaget en bekræftende mail på at du er tilmeldt.

 

Udgivet i Arrangementer.